Strategier

MOVE tilbyder en særlig ekspertise i at facilitere, koordinere og designe strategier, da vi er arkitekter og planlæggere med diplom i forandringsledelse og fremtidsforskning. Vi har fokus på at følge med i samfundsudviklingen, så vi altid er opdateret med nye strømninger. Når vi arbejder med strategier, er nyeste forskning og teorier inden for det relevante område altid værktøjer, vi benytter til at skabe substans i strategien.

MOVE arbejder med mange forskellige typer strategiprojekter, visioner, udviklingsperspektiver, udviklingsplaner samt programskrivning. Grundlaget for strategierne bygger altid på en grundig analyse, indsigt i de lokale ressourcer koblet med en samskabende proces, hvor vores fornemste opgave er at få de implicerede til at vidensdele, engagere sig og tage ejerskab.

Produkt: Specialdesignet proces, analyse, facilitering med faglig rygrad, koordinering og visuel kommunikation, visuelle og gennemarbejdede dokumenter.